10 apps til døve og hørehæmmede

10 apps til døve og hørehæmmede – gratis downloads, der kan ændre dit livapps til døve og hørehæmmede

Teknologi er bemærkelsesværdig på mange måder. Hver dag sker der nye udviklinger nye apparater og gadgets bliver til og nye opdagelser bliver gjort, som alle har potentiale til at ændre vores dagligdag. Det seneste årti har været i rivende udvikling hvad angår teknologien til døve og hørehæmmede.

Bl.a. smartphones, internet, billedtekster, forstærkertelefoner har gjort det lettere for døve og hørehæmmede. Alt Til Tech giver her 10 gode og gratis apps til døve og hørehæmmede, der kan gøre hverdagen en smule lettere.

Glide – send videobeskeder i stride strømme

Glide er en fantastisk app til døve og hørehæmmede, der ønsker at sende en hurtig videobesked til sine venner og bekendte. Man behøver ikke engang at uploade eller downloade noget. Den giver dig mulighed for superhurtigt at sende videobeskeder, der er helt op til 5 min. lange. Du kan derudover også starte en gruppesamtale, hvor du kan inddrage flere personer – og helt uden at skulle bruge hænderne for at holde videoen kørerene. Glide kræver dog en 3G eller Wifi-forbindelse for at køre bedst muligt.

Tilgængelig til både Android og IOS. Få mere at vide om Glide.

Shazam – den ideelle musik-app til døve og hørehæmmede

Shazam er en fantastisk musik-app til døve musikelskere. Den giver det bedste fra to verdener. Lytter du til en sang, hvad enten det er i radion eller til en koncert, så henter den sangen ned, og du får straks alle informationer, samt hele sangteksten. Det er en god måde at involvere dig i selskabet med andre musikelskere til en koncert eller fest.

Den er tilgængelig til både Android og IOS. Du kan læse mere om Shazam.

Underholdnings apps – forbered dig på gode film og TV-oplevelser

Du finder ikke mange apps fra on-demand industrien, der kan tilbyde undertekster på deres tjeneste. Dog har bl.a. Netflix imidlertid banet vejen for at gøre undertekster tilgængeligt på deres app. Dermed er det muligt at få en video, TV og filmoplevelse med undertekster.

Netflix er tilgængelig på både Android og IOS

Mobilbank – hold ubesværet styr på din økonomi

Mobilbank er en fantastisk løsning for døve og hørehæmmede, der ikke er de store hajer til mobiltelefoner eller gerne undgår besværet med at skulle ned i en bank og prøve at kommunikere med en bag disken. Disse mobilbank apps er virkelig praktiske, hvis du lige vil tjekke hvad der står på kontoen eller du skal overføre nogle penge eller betale nogle regninger. Alt foregår i et par enkle trin uden at skulle foretage opkald eller at snakke med nogen. De fleste banker tilbyder denne service gratis på både IOS og Android-enheder. (kræver 3G/wifi).

Notes – skriv dig ud af alle situationer

Denne app er typisk forhåndsinstalleret på de fleste smartphones, men ikke desto mindre er den super smart i mange situationer, hvor du lige står og mangler noget at skrive på. Hvis du er i nogle støjende omgivelser og ikke kan høre hvad personen siger, kan du let og problemfrit få personen til at skrive det ned på appen. Den er super let at bruge, og alle kender den, så med mindre personen aldrig har set en smartphone før, så skal kommunikations-problemet nok blive løst.

Waze – gør rejsen lettere med god navigation

Det kan til tider være lift af en udfordring at rejse med den offentlige transport. Med de konstante rejse opdateringer, lytte efter meddelelser, ja bare det at lede efter informations-skærme omkring togtider kan være et mareridt til tider. Men med rejseappen Waze, er det muligt at dele live information omkring den offentlige transport. Dermed kan du hele tiden være up-to-date med ændringerne og ikke gå glip af noget. Dermed spare du også tid, penge og gør din daglige pendlertur lettere.

Få mere at vide om Waze – verdens største fællesskabsbaseret navigationsapp

Skype – taleopkald, videoopkald og beskeder i hele verden.

Som de fleste danskere ved, er det en dansker, der er én af bagmændene bag Skype – og så er det ligesom sagt. Den helt store fordel ved Skype er først og fremmest at det er gratis og du kan foretage et videoopkald, hvor du står overfor den person, du snakker med. Dermed bruges Skype ofte i forbindelse med fjerntolk -opkald, hvilket er en nødvendighed, hvis du som døv gerne vil ringe til din arbejdsgiver eller lægen. Hvis der skulle opstå problemer med den kropslige kommunikation, kan man altid ty til chat-boksen, hvor man kan skrive med hinanden i stedet.

Skype kræver 3G/4G/wifi, og er tilgængelig til både Android og IOS. Få mere at vide om Skype.

Ditmer – akuthjælp til døve og hørehæmmede

Det er ikke altid lige let for en døv eller hørehæmmet at komme i telefonisk kontakt med politi, brandfolk eller ambulance. For at gøre denne proces lettere, har Ditmer i samarbejde med Tryg Fonden, Høreforeningen, Danske Døves Landsforbund og Rigspolotiet udviklet en app, der skal hjælpe døve og hørehæmmede i nødsituationer.

Ditmer er tilgængelig til både IOS og Android. Få mere at vide om Ditmer.

Tale-til-tekst apps

Der findes efterhånden en god selektion af kvalitets tale-til-tekst apps. Disse apps er især anvendelige i en dialog mellem en hørehæmmet og en person med normal hørelse. Det kan gøre samtalen meget lettere, og ikke så  langhåret, som hvis man fx skulle sidde og skrive alt hvad man sagde ned på et stykke papir.
De kan desuden bruges, hvis du vil sende en SMS, email eller besked på et social medie. Appen konverterer din stemme til tekst, og den kan så kopieres til den ønskede destination.

Tale-til-tekst apps kan fås til både IOS og Android.

Høretest apps

Hvis du skriver høretest i Google Play eller App Store, så kommer der flere apps frem fra diverse høreapparatfirmaer. De har hver især lanceret deres egen app, hvor du kan teste din hørelse, og dermed få en bedre indikation om, om du nu bruger det mest optimale udstyr til lige netop dine behov.

About Anders Buhl 996 Articles
Anders Buhl er manden bag Tech Til Alle. Anders har en baggrund i kommunikation og har derudover tidligere arbejdet med Apple-produkter. Han har en stor interesse inden for mange områder af teknologi og har skrevet om tech og forbrugerelektronik i mange år.