OnePlus opruster i Danmark med ny salgsdirektør

OnePlus

Teknologivirksomheden OnePlus ansætter 48-årige Morten Witt i en nyoprettet stilling som salgsdirektør. Morten Witt har over 20 års erfaring i tech-branchen og skal være med til at styrke OnePlus’ vækst i det danske marked. 

Med over 20 års erfaring fra tech- og mobilbranchen hos bl.a. Samsung, Huawei og senest Lenovo kan OnePlus se frem til en erfaren ressource i form af 48-årige Morten Witt, der netop er tiltrådt i en nyoprettet stilling som salgsdirektør på det danske marked. 

Her skal han stå i spidsen for at styrke samarbejdet yderligere med OnePlus’ forhandlerled i hele landet:

Læs også: Bedste kameratelefoner

“OnePlus er et brand i rivende udvikling, og som tør være anderledes og have ambitiøse men realistiske strategiske målsætninger. Det finder jeg enormt inspirerende, og jeg ser meget frem til at bidrage til OnePlus’ vækstrejse og understøtte ambitionen om, at gøre OnePlus til ét af de tre største smartphone brands i Danmark,” siger Morten Witt. 

Også hos OnePlus byder man varmt velkommen til den nye direktør:

“Vi er stolte over at få Morten Witt med om bord, der med sine erfaringer fra telebranchen er den helt rette profil til fortsat at drive den gode udvikling, vi oplever i Danmark. Med en dybdegående viden og kompetencer inden for tech og forbrugerelektronik glæder vi os over at få endnu en ny stærk person med på holdet, der skal bidrage til OnePlus vækstrejse,” siger Thor Gøtz, landechef hos OnePlus i Danmark.

About Anders Buhl 889 Articles
Anders Buhl er manden bag Tech Til Alle. Anders har en baggrund i kommunikation og har derudover tidligere arbejdet med Apple-produkter. Han har en stor passion for teknologi og har skrevet om det i mange år.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.