Foto: Se efter tegn som dette i biografer og koncertsale, da det indikerer, at der er induktionssløjfe til hørehæmmede tilstede. Den samme teknologi er indbygget i telefoner til hørehæmmede.
Et høreapparat er et eksempel på elektromagnetisme i aktion. Den bruger en mikrofon til at opfange og konvertere lyde til elektricitet, som den derefter forstærker og returnere til højere lyde i en persons øre. Dette gøres ved hjælp af en miniature højtaler.
Kvaliteten af den forstærkede lyd kan undertiden være dårlig eller en smule forvirrende, da et høreapparat for det meste også vil forstærke baggrundsstøjen.
Når disse lyde produceres af en slags højtaler, som fx den i en telefon, kan en person med nedsat hørelse ofte producere en klarere og tydeligere lyd i ørene ved hjælp af induktion kobling. Således linkes høreapparaterne direkte, elektromagnetisk, til lydkilden og slukker for mikrofonen i høreapparaterne.
Offentlige steder, såsom biografer og koncertsale, er ofte udstyret med induktionssløjfer, som er store kredse af ledninger. Disse ledninger er fyldt med elektriske signaler fra samme kilde, der driver hovedhøjtalerne.
Mens signalerne farer rundt om induktionssløjfen, producerer den små, sikre, vekslende magnetiske felter rundt om den. Kompatible høreapparater vil opfange disse felter og bruge en mindre lednings-sløjfe (kaldet “telespole”) inden i dem og konvertere dem direkte til lyde.
Dermed får du en direkte overførsel fra højtaleren og ind i dit øre. Således vil dit høreapparat kun modtage de lyde, du vil høre, og ikke baggrundsstøjen. Kompatible høreapparater har en kontakt på dem, kaldet T indstillinger, der gør det muligt at opfange signaler fra induktionssløjfer. Næsten alle telefoner, der er designet til hørehæmmede, kan bruges med induktiv kobling på denne måde.