Den globale teknologivirksomhed OnePlus har i dag afsløret flere detaljer om deres nye og udvidede produktlinje, som vil blive præsenteret ved sommerens lanceringsevent den 16. juli i Milano. Eventen vil introducere fire spændende nye produkter, alle designet til at optimere brugernes digitale liv.
Ved OnePlus’ kommende lanceringsevent præsenteres:
- Den nye smartphone OnePlus Nord 4
- Den nye tablet OnePlus Pad 2
- Det nye smartwatch OnePlus Watch 2R
- De nye trådløse høretelefoner OnePlus Nord Buds 3 Pro
OnePlus Nord 4
OnePlus Nord 4 er det nyeste medlem af OnePlus Nord-familien og er med en tykkelse på 7,99 mm den slankeste OnePlus Nord nogensinde. Smartphonen har et unibody-design i metal, hvilket bringer aluminiumets klassiske styrke og elegance tilbage til 5G-æraens smartphones. OnePlus Nord 4 er udviklet ved hjælp af avancerede teknikker som nano-ætset design og et revolutionerende nyt antennedesign. Dette bidrager til OnePlus Nords mission om at gøre flagskibsteknologi tilgængelig uden en flagskibspris. Den nye smartphone kommer i farverne Mercurial Silver og Obsidian Midnight.
OnePlus Pad 2
OnePlus Pad 2 tilslutter sig OnePlus Pad og OnePlus Pad Go i OnePlus’ voksende tablet-familie. Den nye tablet bygger videre på det solide fundament fra tidligere generationer med sit letvægtsdesign og 7:5 skærmformat, hvilket gør den perfekt til at øge produktiviteten, uanset hvor brugerne befinder sig. OnePlus Pad 2 er udstyret med den nyeste AI-teknologi og et førende chipset inden for branchen og kommer i farven Nimbus Gray.
OnePlus Nord Buds 3 Pro
OnePlus Nord Buds 3 Pro fortsætter traditionen med at gøre high-end lydteknologi tilgængelig til den laveste pris nogensinde. Udover at have brancheførende basniveauer kommer OnePlus Nord Buds 3 Pro også med aktiv støjreduktionsteknologi, der hjælper med at blokere uønsket støj og leverer klar kvalitetslyd. De nye høretelefoner kommer i farverne Soft Jade og Starry Black.
OnePlus Watch 2R
OnePlus Watch 2R er efterfølgeren til det succesfulde OnePlus Watch 2, som blev lanceret med en revolutionerende Dual-Engine Architecture. Ligesom sin forgænger har det nye smartwatch en batterilevetid på 100 timer og inkluderer forbedret fitness-tracking for at hjælpe brugeren med at opnå de mest præcise resultater under træning. OnePlus Watch 2R kommer i farverne Forest Green og Gunmetal Gray.
Sådan følger du med OnePlus’ sommerlanceringsevent afholdes i Milano, Italien, den 16. juli og vil blive livestreamet på OnePlus’ YouTube-kanal.
Be the first to comment