Amazon Fire HD 10 Kids Pro 2021 er stort set den samme, hardware-mæssigt, som den fremragende Amazon Fire HD 10 (2021). Den har den samme octa-core processor, 3 GB RAM og livlige 1900×1200 skærm. Den store forskel er, at den er designet specielt til brug for ældre børn i alderen 6-12 år, så den leveres med et års Amazon Kids+ abonnement, en farverig kickstand case og en omfattende 2 års garanti, der dækker stort set alt.
Læs også: Bedste tablets til børn lige nu
Du får alt dette til ca. 500 kr. mere end den almindelige Amazon Fire HD 10. Selv med dette prishop er det en af de bedste Android-tablets, der er tilgængelige for børn, som jeg vil komme nærmere ind på i denne Amazon Fire HD 10 Kids Pro anmeldelse. Den har dog et par problemer, der holder den fra en uforbeholden anbefaling: ligesom basismodellen Fire HD 10 har Fire HD 10 Kids Pro middelmådige højttalere og man kan ikke få adgang til Google Play Butikken. Hvis det ikke er et problem, så balancerer prisen, skærmen og garantien disse ulemper mere end rigeligt ud.
Selvom Amazons appbutik ikke er så omfattende som Googles eller Apples, har den ganske meget at tilbyde, især med det inkluderende Amazon Kids+ abonnement. Børnevenlige apps, fjernsyn, film og bøger er der masser af, og Amazon har flere forskellige indstillinger for forældre, når det kommer til uddannelse og leg.
Amazon Fire HD 10 Kids Pro: Design
Under den flerfarvede plastikoverflade er Fire HD Kids 10 Pro (2021) en meget basal tablet. Rammen indeholder en Full HD (1920 x 1200 pixel) 16:10 skærm, og den medfølgende plastik case har et indbygget kickstand, der giver et godt klik, når det sidder på plads. Hvis du dog ikke åbner dette kickstand helt ud til det punkt, hvor det klikker på plads (ca. 60 grader), begynder tabletten at glide. I hånden kan stativet bruges som et slags håndtag, hvilket gør at du ikke taber den så nemt.
Alle tabletens knapper og indgange sidder på den ene side, inklusive strøm- og lydstyrkeknapper samt USB Type-C 2.0-porten og 3,5 mm hovedtelefonstik. Langs toppen finder du to højttalere og et selfie-kamera.
Pro er udseendemæssigt identisk med Fire HD 10 (2021). Fire HD 10 Kids Pro er robust og føles fast og stabil i hånden, selv uden gummietuiet. Men med en vægt på over et halvt kg., kan den være trættende for yngre brugere at holde i længere perioder.
Men med kickstanden ude og tabletten stående på en hård overflade, kan du let bruge tabletten, uden at bekymre dig om, hvor den måske vil fare hen. Hvis den overflade, du har sat den på, er glat eller blød, kan stativets fod dog glide eller vælte. Baseret på test, bør du opfordre børn, der kan lide at tappe at sætte Fire HD 10 Kids Pro op på en fast, flad overflade, der giver lidt friktion.
Amazon Fire HD 10 Kids Pro anmeldelse: skærm
Fire HD 10 Kids Pro (2021) har en lys, farverig skærm, der vækker meget mættede tegnefilm og spil til live. Cocomelons kedelige farvepalette ser skarp og sprød ud på tablet-skærmen, og Angry Birds er flydende og klar, selv i moderat sol.
Baseret på vores test leverer skærmen ret god farvenøjagtighed og lysstyrke og rammer 107% af sRGB-spektret ved en gennemsnitlig maksimal lysstyrke på 405 nits. Disse resultater er næsten identiske med dem, der blev opnået ved Amazon Fire HD 10 (2021) og en smule bedre, end hvad vi så ved Samsung Galaxy A7 Lite (81,8% sRGB, 315 nits maks lysstyrke).
Efter min erfaring er Kindle Fire HD 10 Kids Pro-skærmen flot og klar og uden ghosting. Navigering via berøring føles også responsiv og præcis og tilbyder fin kontrol i apps som KidsDoodle.
Amazon Fire HD 10 Kids Pro: Lyd
Hvis der er én hardwaredel, der kunne forbedres hos Fire HD 10 Kids (2021), så er det højttalerne. Højttalerne manglede både kraft og dybde, hvilket kunne høres så snart, der blev skruet en lille smule op for volumen.
Dette var som sagt en klar mangel ved den almindelige Fire HD 10 (2021) tablet, men de medfølgende cases har hjulpet med nogle af problemerne. Begge har en ekstra kanal til at dirigere lyd mod brugeren, hvilket både øger kvaliteten en smule og gør sådan at det dit barn hører ikke støjer så meget. Det er ikke nær nok til at holde børnesange ude af dit hoved, men det letter belastningen for både brugeren og andre, der måske er i nærheden på det tidspunkt.
Amazon Fire HD 10 Kids Pro: Ydeevne
Fire HD 10 Kids Pro (2021) har den samme octa-core processor og 3 GB RAM som den billigere Fire HD 10-tablet. Det er lige nok til at håndtere de fleste opgaver, selvom den kan blive lidt langsom, når der køres noget ud over det basale. Kindle eller Amazon Kids+ indlæses næsten øjeblikkeligt. Den er også hurtig til at lukke opgaver og vende tilbage til startskærmen, selvom indlæsning af noget ud over dit baggrundsbillede ikke altid er så hurtigt. Der er også en mærkbar forsinkelse, når du bruger task manager til at skifte mellem apps.
Minecraft kører godt med en lille smule hakken. Minecraft er imidlertid berømt for at være tilgivende eller i det mindste tilpasningsdygtig til et bredt spektrum af hardware; Fire HD 10 Kids Pro (2021) kan kæmpe med at køre andre 3D -spil, f.eks. Off The Road, på grund af dens begrænsede RAM og grafikske-ydeevne.
Amazon Fire HD 10 Kids Pro anmeldelse: Batterilevetid
I testen, hvor batteriet blev testet til det maksimale via surfning på internettet gennem Wi-Fi, tog det Fire 10 HD Kids Pro (2021) over 14 timer at løbe tør for strøm. Det er en ret god batterilevetid, og det er endnu bedre end hvad vi så på Amazons almindelige Fire HD 10-tablet (13 timer, 14 min.) i samme test.
Du kan få lidt mere batterilevetid ud af Amazon Fire HD 10 Kids Pro (2021) med automatisk lav strømtilstand, som kan indstilles til at begynde med at spare strøm, når du når 20%, men det vil ikke spare dig meget mere end 30 minutters ekstra tid. Ikke desto mindre, medmindre dine børn ser videoer i timevis, bør du få en eller to dage med god brug af denne tablet på en enkelt opladning.
Amazon Fire HD 10 Kids Pro: Kameraer
I denne tid med covid er webkameraer blevet et nyt omdrejningspunkt i vores daglige liv – især for dem, der stadig mødes via Zoom eller andre videokonferenceprogrammer. Til det formål er Fire HD 10 Kids-kameraerne funktionel, men ikke særlig skarp eller farverig. Den bagudvendte sensor er 5-megapixel, mens selfie-kameraet er på 2-megapixel.
Under min test fandt jeg billedkvaliteten acceptabel, men indendørs områder så mørkere og mere blå ud, end de burde have været. Selfie-kameraet fungerer godt, selvom dets lavere opløsning kan tilføje nogle objekter omkring små detaljer.
Amazon Fire HD 10 Kids Pro: Software
Fire OS, Amazons brugerdefinerede Android distro, der driver Fire HD 10 Kids Pro-tabletten, kan nogen gange være besværlig at have med at gøre. Den er fin nok, når du arbejder med andre Amazon-tjenester, men hvis du har brug for noget andet, kan der være problemer.
Da du ikke får appen Google Play på Fire OS, går du glip af noget af det bedste og mest nyttige software på Android -platformen. Google Drev og den fulde YouTube-app mangler f.eks. YouTube mangler også, og taget målgruppen i betragtning, kan det muligvis blive et problem. Og hvis dit barn har brug for Google Docs til en opgave, leder du desværre også forgæves efter den.
Når det er sagt, hvis du er dybt inde i Amazons medieøkosystem, er der masser at nyde. Mellem Prime Video, Kindle og Amazon er der mange tusinde timers underholdning og undervisning tilgængelig. Vær dog forsigtig, og sørg for, at du har adgang til alle de apps og værktøjer, du eller dine børn får brug for, før du bruger penge på denne tablet.
Derudover er forældrekontrol virkelig omfattende og let tilgængelig fra Amazon Kids+ appen. Du kan tilføje eller fjerne det indhold, du ønsker, til deres bibliotek, angive daglige grænser for forskellige appkategorier, angive forskellige tidsplaner for forskellige ugedage og endda aktivere placeringsbaserede tilladelser. Det er godt med funktioner, men det er vigtigt at bemærke, at dette er tilgængeligt fra enhver Fire HD 10-model, ikke kun Kids-modellerne.
Amazon Fire HD 10 Kids Pro: Endelig bedømmelse
Fire HD 10 Kids Pro (2021) er en velafrundet tablet med nogle praktiske børnevenlige funktioner. Fantastisk batterilevetid og en god skærm er dens store salgsargumenter, men der er mange andre gode ting: USB Type-C-stik gør opladningen hurtig og let, mens den medfølgende case hjælper med at beskytte din investering fra både småbørn og evt. uheld.
Hvis du er ude efter en børnevenlig tablet, er det få konkurrenter, der kan matche, hvad Fire HD 10 Kids Pro (2021) tilbyder til den pris, især med den generøse garanti. Hvis dine børn har brug for noget mere alsidigt, kan du overveje den mere kraftfulde og dyrere 8. generations iPad (2020) eller den billigere og mindre kraftfulde Samsung Galaxy Tab A7 Lite, som har adgang til hele Androids økosystem.
Men hvis du beslutter dig for at investere i en ny Amazon Fire HD 10 Kids Pro (2021), får du en fantastisk alsidig tablet, der kan hjælpe dine børn med at lære og lege, og gøre det på tidpunker, der fungerer for dig.
- Levende skærm får tegnefilm til at se godt ud
- Super batteri
- Omfattende 2 års garanti
Læs også: Bedste tablets lige nu
- Ingen indbyggede Google-apps
- Kedelig lyd sammenlignet med konkurrenterne
Be the first to comment