Der kan være et stort paradoks forbundet med moderne menneskers brug af og forhold til IT-teknologi. På den ene side er IT ikke et etableret fag i skolen, hvor børn lærer at forstå og håndtere teknologier som computere, tablets og mobiltelefoner, og på den anden side bliver det i vores samfund forventet, at det er noget, som alle mestrer. Dermed kan der opstå et decideret “gap” mellem det enkelte menneskes viden og erfaringer med at bruge IT og omverdenens forventninger til samme.

Forskellige generationer har forskelligt forhold til IT

Til det omtalte “gap” mellem viden og forventninger skal der også tilføjes, at det er meget forskelligt fra generation til generation, hvilket forhold man generelt har til IT. Mens de yngre generationer er vokset op med at bruge diverse IT-teknologier i dagligdagen, hvor børn sidder og ser tegnefilm på deres tablets og unge er vant til at bruge computer i skolen, er de ældre generationer ikke flasket op med IT som hverdagsredskab. I denne artikel ser vi derfor nærmere på, hvordan man kan få undervisning i IT og brugen af computer, tablet og mobiltelefon, så du undgår at gå i sort, når skærmen gør det. 

Få undervisning i IT 

Fordi der er en uudtalt forventning i vores samfund blandt arbejdsgivere og læringsmiljøerne om, at man bare mestrer IT som en naturlig del af hverdagen, kan det være ekstra svært for det enkelte menneske at se det som noget, der skal læres lige som alt muligt andet her i livet. Det kan og skal dog læres som et håndværk på linje med andre håndværk, og her kan man få professionel hjælp hertil af Roskilde IT, der udbyder kurser til privatpersoner og erhverv i IT og især i brugen af iPads og iPhones. Det er her faktisk nok med et par timers support og rådgivning, før man føler sig meget bedre rustet til at bruge disse enheder. 

Du skal ikke kunne det hele

Selvom det ville være rart at være superbruger af IT og altid kunne fikse alle IT-udfordringer, er det ikke altid muligt. Der findes problemer, som det kræver et professionelt IT til at løse, og her er det lige så vigtigt at række ud efter deres support. En IT-enhed som en computer, tablet eller mobil er så kompliceret rent teknisk, så det kræver stor ekspertise at kende IT enhederne til bunds. Med et IT-kursus kan du lære at vide, hvornår du kan fikse det selv, og hvornår du har brug for ekstern support.