Netflix opgiver muligvis deres binge-watching-model med nye serier, da de vil sikre, at det seneste dyk i antallet af abonnenter kun var en engangsforestilling, ifølge analytiker Michael Nathanson.
Dette kommer fra Puck News’ nyhedsbrev ‘What I’m Hearing‘ som dykker ned i kulturelle skift inden for Netflix. “Det er ikke en model, der giver meget mening,” sagde Nathanson om binge-release-modellen. Eller, som redaktør Matthew Belloni fortsætter med at opsummere: “Netflix-kunder kan godt lide valget om at se alle episoder på én gang for hvert show, men de vil også gerne have, at tjenesten koster $1 om måneden og leverer topkvalitet, og det er ikke en levedygtig langsigtet forretning.”
Belloni fortsætter med at påpege, at visse nyere serier – som Ozark og Stranger Things – har eksperimenteret, og har udgivet enkelte af episoder ad gangen.
Men dette har indtil videre været et begrænset eksperiment, fordi administrerende direktør Reed Hastings har “set ud til at være uvillig til at fjerne binge-modellen, fordi han ikke har haft brug for eller ønsket det,” antager Belloni. “Nu ser det dog ud til, at han gør det,” slutter han.
Godt for aktionærerne, men hvad med seerne?
Fordelene for aktionærerne bør være umiddelbart indlysende.
Lad os sige, at du tilmelder dig Netflix for at se Stranger Things sæson 5, når den kommer. Hvis Netflix holder sig til sin nuværende model, vil de få mindst 79 kr. fra dig som en månedsbetaling, men det kan være alt, hvad de nogensinde får, hvis du skynder dig at se showet på en uge og derefter afmelder dig.
Men hvis der er ti episoder udgivet ugentligt (f.eks.), så er det mindst 237 kr. Skaler det op med millioner af fans verden over, og der er lige pludselig et hav af penge at tjene.
Ja, du kan bare abonnere, når alle episoderne er tilgængelige, men Netflix ved, at der altid er truslen om spoilere, hvilket gør at et betydelig antal mennesker, vil se hver episode, så snart de kommer ud.
Men spørgsmålet om, hvorvidt det er bedre for seerne, er ret simpelt.
Det er på alle måder et tab for seerne, da man nu er mere fastlåst og ikke har den større frihed end man havde før. Ydermere kan man ikke vælge at se serien som man foretrækker. Nogle foretrækker at se en en hel serie på en dag, mens andre foretrækker at sprede den ud over et par uger.
Som sagt er det på alle måder et tab for seerne, men hvis Netflix mener de kan tjene 3 gange så mange penge, så er det jo åbenlyst de vælger den model. Man må håbe Netflix snart kommer med lidt flere shows, der er værd at se, for der er efterhånden ikke nogen grund til at betale til dem mere.
Be the first to comment