OnePlus lancerer OnePlus 11 5G og OnePlus Buds Pro 2 i Kina

OnePlus 11

Den 9. januar lancerer den globale teknologivirksomhed OnePlus to nye flagskibsprodukter i Kina – OnePlus 11 5G og Buds Pro 2. OnePlus 11 5G bygger videre på brandets DNA af lynhurtig ydeevne i kombination med det populære Hasselblad-kamera og et stilrent design, mens OnePlus Buds Pro 2, udviklet i samarbejde med danske Dynaudio, lover en imponerende lydoplevelse med den bedste lydkvalitet i sin klasse. Tilsammen danner de to nye produkter en kraftfuld duo, der hæver niveauet for brugeroplevelser. 

OnePlus 11 5G

Flagskib med ultimativ oplevelse

Med avanceret teknologi indlejret i kernen er der ikke sparet på hverken hard- eller software. Den nye flagskibssmartphone kommer med Snapdragon® 8 Gen 2 Mobile Platform, der tilbyder hurtigere CPU (35 pct. forbedring) og GPU-hastigheder (25 pct. forbedring) med forbedret strømeffektivitet og tager den hurtige og imponerende ydeevne til det næste niveau.

OnePlus 11 5G er desuden udstyret med op til 16 GB RAM og et avanceret RAM-styringssystem for bedre ydeevne i multitasking- og spilscenarier. Den leveres også med en 6,7-tommers 120 Hz 2K A+ Fluid AMOLED-skærm med LTPO 3.0, der giver brugerne en forbløffende skærmoplevelse med levende farver. Derudover kommer OnePlus 11 5G med et 100 W SUPERVOOC-system til hurtig opladning, der sammen med et 5000 mAh duel-cell batteri garanterer en længere brugstid.

Imponerende billeder med Hasselblad-teknologi

OnePlus 11 5G lanceres med et tredobbelt kamera, der gør det muligt for brugerne at fange ethvert øjeblik helt ned i selv den mindste detalje. Bagsiden af OnePlus 11 er udstyret med en IMX890 50MP hovedsensor, en IMX581 48MP ultra-vidvinkelobjektiv og en IMX709 32MP portrætlinse til portrætter i DSLR-kvalitet. OnePlus 11 5G kommer også med den populære Hasselblad-teknologi og en ny 13-kanals multispektral sensor til lys-og farveidentifikation, som sikrer, at OnePlus 11 dækker alle scenarier inden for fotografi.

Design inspireret af sorte huller

Ligesom de seneste flagskibsprodukter kombinerer OnePlus 11 5G elegant og stilrent design med en førsteklasses tekstur. Inspireret af sorte huller henvender designet sig til brugere, der ønsker at skille sig ud fra mængden. Smartphonen er designet med et kameramodul i forkromet, rustfrit stål og forener enestående kvalitet og design med en førsteklasses fornemmelse, når telefonen ligger i hånden. 

OnePlus Buds Pro 2 i samarbejde med danske Dynaudio

I forlængelse af lanceringen af OnePlus 11 lancerer OnePlus samtidig de nye trådløse høretelefoner OnePlus Buds Pro 2 i samarbejde med den danske højttalerproducent Dynaudio. De nye OnePlus Buds Pro 2 er udstyret med spændende nye funktioner, herunder en enestående lydoplevelse, som takket være partnerskabet med Dynaudio er skræddersyet til brugerne.

Rummelig lyd til Android-brugere

OnePlus’ nye høretelefoner OnePlus Buds Pro 2 sætter nye standarder for stabilitet og kompatibilitet med rumlig lyd til Android-brugere. Ved brug af en særlig algoritme leverer OnePlus Buds Pro 2 en skræddersyet lydoplevelse, et bredt lydfelt og flerdimensional lyd. Desuden giver stereokvaliteten en rumlig gengivelseeffekt gennem en stereo upmixing-algoritme udviklet af OnePlus.

OnePlus Buds Pro 2 har desuden en indbygget IMU-sensor med seks akser, der med høj præcision måler hovedets bevægelser i realtid og sikrer, at brugeren altid er i centrum af musikken. 

Et helt teater af lyd

OnePlus Buds Pro 2 er også udstyret med MelodyBoost™ Dual Drivers, der giver en imponerende stereokvalitet. Høretelefonernes 11 mm-driver, der er udviklet i samarbejde med danske Dynaudio, fokuserer på at håndtere de lave frekvenser for at opnå en dybere, fyldigere og dynamisk bas, mens 6 mm-driveren leverer et bredere lydfelt samt en ren og klar vokal. Det store 11 mm + 6 mm-design anvender krystalpolymer-membraner med separate kanter og kupler for at opnå den bedst mulige balance og klang.

Bashøjttalerens kuppel er udstyret med en krystalpolymermembran og et separat kuppel- og kantdesign for at forbedre forbindelsen mellem de lave og mellemste frekvenser og de høje frekvenser – under hensyntagen til detaljerne i vokalen og de høje frekvenser. En silikonekant i basenheden er tilføjet for at forbedre fleksibiliteten og teksturen af de lave frekvenser.

OnePlus Buds Pro 2 har i øvrigt en standard equalizer (EQ) og tre tilpassede EQ’er – Bold, Serenade og Bass. Alle fire EQ’er er tunet sammen med Dynaudio, hvilket gør det muligt for brugerne at lytte til enhver sang med dens originale rene lyde.

Luk hele verden ude

For at give brugerne mulighed for at nyde den sublime lydoplevelse fuldt ud er OnePlus Buds Pro 2 udstyret med den brancheførende funktion Smart Adaptive Noise Cancellation (ANC), der eliminerer omgivende støj op til 48 dB. Personalized Noise Cancellation vil desuden give den bedst tilpassede reduktion i støjeffekt baseret på en analyse af øregang og lækage.

OnePlus Buds Pro 2 giver op til 39 timers musikafspilning med flere ekstra opladninger i etuiet. OnePlus Buds Pro 2 understøtter også dobbeltforbindelse og Bluetooth 5.3 LE-lyd. 

Tilgængelighed

OnePlus 11 5G og OnePlus Buds Pro 2 vil være tilgængelige i Kina den 9. januar 2023. Begge produkter vil blive lanceret sammen med andre produkter på det globale marked den 7. februar 2023.

About Anders Buhl 978 Articles
Anders Buhl er manden bag Tech Til Alle. Anders har en baggrund i kommunikation og har derudover tidligere arbejdet med Apple-produkter. Han har en stor interesse inden for mange områder af teknologi og har skrevet om tech og forbrugerelektronik i mange år.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.