AI i uddannelse: Muligheder, faldgruber og regler i Danmark

Senest fagligt gennemgået 25. august 2026.

Kort svar: AI kan være et nyttigt læringsværktøj, når det hjælper elever med at forstå, øve, få feedback og undersøge et emne. Det bliver problematisk, når teknologien overtager det arbejde, eleven selv skal lære at udføre, eller når skolen bruger AI uden klare rammer for data, ansvar og fagligt formål.

Den vigtigste diskussion om AI i uddannelse er derfor ikke, om teknologien er god eller dårlig. Spørgsmålet er hvilken opgave AI løser, hvad eleven stadig skal kunne selv, og om brugen faktisk styrker læringen.

Hvis du først vil forstå teknologien, kan du læse vores guide til hvad kunstig intelligens er. Er det især chatbots, du tænker på, forklarer vi også forskellen på AI og ChatGPT.

Hvad betyder AI i uddannelse?

AI i uddannelse dækker over langt mere end elever, der bruger ChatGPT til at skrive en tekst. Kunstig intelligens kan blandt andet bruges til at forklare fagligt stof på forskellige niveauer, give feedback, generere øvelser, støtte lærere i forberedelsen, oversætte eller omformulere tekst og hjælpe med at finde mønstre i store mængder information.

Generativ AI har gjort området langt mere synligt, fordi elever og lærere nu selv kan tale med værktøjer, der producerer tekst, billeder, lyd, kode og analyser. Det sænker tærsklen for at bruge AI, men gør samtidig vurderingen af kvalitet og ansvar vigtigere.

EU-Kommissionens opdaterede retningslinjer fra 2026 beskriver netop AI som noget, der kan understøtte læring og undervisning, men som samtidig rejser pædagogiske, etiske og juridiske spørgsmål. Derfor er det ikke nok, at et AI-værktøj kan noget teknisk; det skal også give mening i den konkrete læringssituation.

Hvornår kan AI styrke læringen?

AI er mest interessant, når teknologien fungerer som støtte til elevens egen tænkning. Det kan eksempelvis være, når en elev beder om en anden forklaring på et svært begreb, får genereret ekstra øvelser eller bruger en chatbot til at stille spørgsmål til et emne.

En elev, der kæmper med brøkregning, kan eksempelvis bede AI om at forklare samme problem på tre forskellige måder. En gymnasieelev kan få feedback på argumentationen i et udkast uden at få AI til at skrive den endelige opgave. En sprogstuderende kan øve en samtale og bagefter analysere fejlene.

For læreren kan AI blandt andet være nyttig til at udvikle variationer af øvelser, foreslå eksempler, tilpasse en tekst til forskellige læseniveauer eller skabe et første udkast til undervisningsmateriale. Men læreren har stadig ansvaret for at kontrollere indholdets faglige kvalitet, relevans og egnethed til eleverne.

Det samme princip gælder i alle tilfælde: AI bør helst gøre eleven bedre i stand til at udføre den faglige aktivitet — ikke gøre aktiviteten unødvendig.

Den vigtigste grænse: hjælp eller erstatning?

Der er stor forskel på at bruge AI til at støtte en læringsproces og til at erstatte den. Hvis opgaven er at lære at argumentere, er det sjældent hensigtsmæssigt at lade AI skrive argumentationen færdig. Hvis målet derimod er at lære at vurdere argumenters kvalitet, kan et AI-genereret eksempel være nyttigt materiale at kritisere.

Det samme gælder kodning, matematik og sprog. En elev kan lære meget af at få hints, fejlfinde et AI-svar eller sammenligne flere løsningsmetoder. Læringsværdien bliver mindre, hvis værktøjet blot producerer det færdige resultat, og eleven afleverer det uden selv at kunne forklare processen.

En praktisk tommelfingerregel er derfor: Hvis eleven bagefter ikke kan forklare, kontrollere eller gentage det centrale arbejde uden AI, har værktøjet sandsynligvis overtaget for meget af opgaven.

AI kan tage fejl — også når svaret lyder sikkert

Generative AI-modeller producerer sandsynlige svar. De har ikke automatisk samme krav til dokumentation, som en lærebog, forskningsartikel eller lærer har. Derfor kan en chatbot formulere et overbevisende svar, som indeholder faktuelle fejl, opdigtede kilder eller misforståelser.

Netop derfor kan AI også bruges aktivt til at lære kildekritik. Elever kan eksempelvis få til opgave at undersøge et AI-svar, finde de oprindelige kilder og markere, hvilke dele der kan dokumenteres. På den måde bliver AI ikke en facitliste, men et objekt for faglig undersøgelse.

UNESCO anbefaler en menneskecentreret tilgang til generativ AI i uddannelse, hvor teknologien bruges på en måde, der beskytter elever og understøtter menneskelig udvikling frem for at erstatte den. Organisationen fremhæver blandt andet behovet for databeskyttelse, alderssvarende brug og kritisk vurdering af værktøjerne.

AI-kompetence bliver en del af digital dannelse

At kunne bruge AI handler ikke kun om at skrive gode prompts. En elev bør også kunne forstå, hvornår AI er relevant, hvordan et svar kan kontrolleres, hvilke data man bør undgå at dele, og hvornår det er bedre at løse opgaven uden AI.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitets anbefalinger til folkeskolen lægger derfor vægt på, at elever skal lære at bruge generativ AI kritisk og reflekteret. Skolerne anbefales samtidig at formulere fælles rammer, styrke lærernes kompetencer og kun anvende AI, når det giver faglig, didaktisk og pædagogisk mening.

Det er en vigtig pointe. En skole kan godt arbejde målrettet med AI-kompetence uden at bruge AI i alle fag eller alle undervisningssituationer. At vide, hvornår man ikke bør bruge teknologien, er også en AI-kompetence. Det bliver samtidig relevant på længere sigt, fordi AI ændrer arbejdsopgaver og kompetencekrav på arbejdsmarkedet.

AI, snyd og selvstændigt arbejde

Generativ AI gør det sværere at bruge en hjemmeopgave som sikker dokumentation for, hvad en elev selv kan. En flot tekst kan være elevens eget arbejde, stærkt AI-assisteret eller næsten fuldt genereret. Derfor handler udfordringen ikke kun om at opdage snyd, men også om at indrette undervisning og vurdering, så elevens egen faglige kunnen bliver synlig.

I august 2026 lancerede Undervisningsministeriet en strakspakke mod uhensigtsmæssig AI-brug på de gymnasiale uddannelser. Initiativerne omfatter blandt andet mundtligt forsvar af SSO på hf, skærmovervågning ved eksamen og en opfordring til, at flere skriftlige opgaver udføres på skolen under kontrollerede forhold.

Reglerne for AI ved prøver og eksamener afhænger af uddannelsen og den konkrete prøve. AI er derfor ikke et hjælpemiddel, man bare kan antage er tilladt. Elever bør følge institutionens og prøvens konkrete regler. På erhvervsuddannelserne oplyser Undervisningsministeriet eksempelvis, at AI-værktøjer som ChatGPT ikke må bruges ved prøver eller under forberedelse, medmindre de direkte er tilladt i reglerne for den pågældende uddannelse.

Persondata: Skolen har et ansvar

Et AI-værktøj i en skole er ikke bare et neutralt skriveprogram. Det kan behandle prompts, elevtekster, billeder, lyd, brugeroplysninger og andre data. Derfor skal skolen forholde sig til, hvad der bliver sendt til tjenesten, hvem der har adgang til oplysningerne, hvor de opbevares, og hvad leverandøren må bruge dem til.

Undervisningsministeriets vejledning om lovlig brug af AI understreger, at uddannelsesinstitutionen har ansvaret for, at de AI-løsninger, den tager i brug, lever op til reglerne. Vejledningen kobler blandt andet AI-forordningen og GDPR til skolernes valg og anvendelse af AI-systemer.

Det betyder i praksis, at lærere ikke nødvendigvis bør bede elever om at oprette en konto hos en vilkårlig AI-tjeneste eller indsætte personfølsomt materiale, blot fordi værktøjet er gratis og let at bruge. Skolens godkendte løsninger og interne retningslinjer bør være udgangspunktet.

AI-forordningen og uddannelse

EU’s AI-forordning betyder også, at nogle anvendelser af AI i uddannelsessektoren bliver reguleret strengere end almindelige chatbots. AI-systemer kan eksempelvis være klassificeret som højrisiko, når de bruges til bestemte former for adgang til uddannelse, evaluering af læringsudbytte eller andre beslutninger, der kan få væsentlig betydning for den enkelte.

De relevante højrisikokrav for systemer under forordningens bilag III begyndte at finde anvendelse 2. august 2026. Det betyder ikke, at enhver brug af generativ AI i et klasselokale er højrisiko. Risikoen afhænger blandt andet af, hvad systemet bruges til, og hvilken rolle det spiller i beslutninger om elever.

Hvad bør lærere bruge AI til?

For lærere giver AI typisk mest mening som et værktøj til idéudvikling, variation og forberedelse. Det kan være et første udkast til spørgsmål, eksempler, forklaringer eller differentierede øvelser, som læreren bagefter vurderer og tilpasser.

Der bør være større forsigtighed, jo mere AI påvirker vurderingen af en konkret elev. Et forslag til en øvelse er noget andet end automatisk at bedømme en opgave, identificere snyd eller træffe beslutninger om en elevs niveau og muligheder. Her bliver kravene til transparens, kvalitet, menneskelig kontrol og lovlighed langt vigtigere.

Hvad bør elever bruge AI til?

For elever er de bedste anvendelser ofte dem, hvor AI fungerer som sparringspartner snarere end ghostwriter. Det kan være at få et begreb forklaret på en ny måde, blive quizzer i et emne, få hints til en opgave, øve sprog, sammenligne løsningsforslag eller få feedback på et udkast.

En god vane er at kunne svare på tre spørgsmål efter brugen: Hvad gjorde AI? Hvad gjorde jeg selv? Hvordan kontrollerede jeg resultatet? Hvis eleven kan forklare det, bliver brugen både mere gennemsigtig og mere læringsorienteret.

Kan AI skabe større forskelle mellem elever?

Ja, det er en reel risiko. Elever har ikke nødvendigvis adgang til de samme abonnementer, enheder eller støtte til at bruge AI. De har heller ikke samme forudsætninger for at vurdere kvaliteten af et svar. En elev med stærke faglige forudsætninger kan ofte opdage, når AI tager fejl, mens en elev, der netop forsøger at lære emnet, kan have sværere ved det.

Derfor kan AI både udligne og forstærke forskelle. Teknologien kan give ekstra forklaringer og støtte uden for undervisningstiden, men den kan også favorisere dem, der allerede ved, hvordan man stiller gode spørgsmål, vurderer kilder og har adgang til de bedste værktøjer. Skolens opgave er derfor ikke kun at give adgang, men også at lære eleverne at bruge værktøjerne kompetent.

En god tommelfingerregel for AI i undervisningen

Den mest robuste tilgang er at begynde med læringsmålet og først derefter vælge teknologien. Hvis målet er, at eleven skal kunne skrive, regne, analysere, argumentere eller programmere selvstændigt, må AI ikke fjerne behovet for at øve netop den færdighed.

Hvis målet derimod er at undersøge information, få feedback, sammenligne løsninger eller reflektere kritisk over AI-genereret indhold, kan AI være en meningsfuld del af opgaven.

Det er derfor mere præcist at spørge “Hvad skal eleven lære her?” end blot “Må eleven bruge AI?”

Kilder og videre læsning

Denne guide bygger især på aktuelle danske og europæiske vejledninger om AI i uddannelse samt UNESCO’s internationale anbefalinger.

Undervisningsministeriet – Syv anbefalinger om generativ AI i folkeskolen
Undervisningsministeriet – Vejledning til lovlig brug af AI
Undervisningsministeriet – Strakspakke mod AI-snyd på gymnasierne
EU-Kommissionen – Etisk anvendelse af AI og data i uddannelse
UNESCO – Guidance for generative AI in education and research