For tre ud af fire danskere er det vigtigt at reducere deres CO2-aftryk. Men når det kommer til de bæredygtige valg, sparer danskerne i højere grad på strømmen og beholder deres tøj i længere tid frem for at genbruge elektronik. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af OnePoll for den globale teknologivirksomhed OnePlus.
Mens næsten syv ud af ti (67 pct. ) danskere vælger at slukke for lyset, og seks ud af ti (57 pct.) genbruger deres tøj for aktivt at reducere deres CO2-aftryk, er det kun hver fjerde dansker (24 pct.), der køber brugt elektronik. Det viser en ny undersøgelse fra OnePlus, foretaget af OnePoll, blandt 1.000 danskere i alderen 16-65 år.
Elektronikkens levetid spiller en væsentlig rolle
Over halvdelen (56 pct.) af danskerne opgraderer deres smartphone efter kun to til tre år. Især mændene udskifter deres telefon ofte, idet 50 pct. allerede opgraderer inden for to år, mens det er tilfældet for kun 31 pct. af kvinderne.
Der er et stort uforløst potentiale ved at beholde elektronik i længere tid, fordi man som forbruger i så fald er med til at reducere mængden af elektronikaffald og derfor også mængden af CO2. En undersøgelse viser, at hvis alle europæere bruger deres telefon i bare ét år mere, kan der ifølge Det Europæiske Miljøkontor (EEB) spares ligeså meget CO2 som ved at fjerne to millioner biler fra vejene. Det vil resultere i en årlig CO2-besparelse på fire millioner tons.
“Undersøgelsens resultater peger på, at det indtil nu ikke har kunnet svare sig for danskerne at købe brugt elektronik. Hos OnePlus vil vi gerne gøre en forskel for miljøet og forlænge levetiden på vores devices. Derfor har vi udstyret den nye OnePlus 11 5G med et batteri, der holder i op til fire år takket være den innovative Battery Health Engine”, siger Marie Dam Feldborg, nordisk marketingdirektør for OnePlus.
Den nye flagskibsmodel er med sine fire års OxygenOS-opdateringer, fem års sikkerhedsopdateringer, WiFi 7, den nyeste version af Hasselblad Camera for Mobile og Ray Tracing-teknologi via den kraftfulde Snapdragon® 8 Gen 2 Mobile-platform dermed fremtidssikret, der gør det muligt for brugerne at få glæde af deres smartphone i længere tid – enten ved at beholde den selv eller lade andre få glæde af den, når man ønsker at udskifte. OnePlus’ opgraderede smartphone er således både til fordel for miljøet og forbrugeren, idet telefonen stadig er funktionsdygtig efter fire år. På den måde kan telefonen lettere sælges som brugt elektronik, ligesom udskiftningen af danskernes smartphones kan reduceres til færre gange.
Kvinderne vægter bæredygtighed højest
Undersøgelsen viser, at danske kvinder generelt har en mere aktiv adfærd end de danske mænd, når det handler om klima og de bæredygtige valg. Næsten to ud tre (66 pct.) kvinder vælger at genbruge tøj, mens det kun er tilfældet for lige knap halvdelen (49 pct.) af mændene.
Det samme gør sig gældende ved energibesparelse, idet 75 pct. af kvinderne sammenlignet med 60 pct. af mændene aktivt slukker for lyset, mens det er 60 pct. af kvinderne og kun 49 pct. af mændene, der bevidst skruer ned for varmen for at reducere deres CO2-aftryk.
Transportmidler er populære valg på listen
Undersøgelsen viser også, at 28 pct. af danskerne aktivt vælger at cykle på arbejde for at reducere deres CO2-aftryk. En fjerdedel (25 pct.) angiver, at de minimerer antallet af gange, de flyver, mens næsten en ud af syv (15 pct.) vælger at gro deres egne grøntsager.
Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med OnePoll Global i februar 2023.
Be the first to comment