Danskere udskifter smartphone på grund af forringet batterilevetid

OnePlus-11

Næsten to ud af tre danskere har investeret i en ny smartphone inden for de seneste tre år. Og når smartphonen skal skiftes ud, er kort batterilevetid langt oftere årsag end ønsket om at have den nyeste model. Det fremgår i en ny undersøgelse foretaget af OnePoll for den globale teknologivirksomhed OnePlus.

Mens en tredjedel af danskerne (32 pct.) vælger at købe nye produkter udelukkende for at forkæle sig selv, er batterilevetiden for næsten fire ud af ti (37 pct.) den største årsag til at udskifte deres smartphone. Det viser en ny undersøgelse fra OnePlus, foretaget af OnePoll, blandt 1.000 danskere i alderen 16-65 år. 

Batterilevetiden vægtes højt  

Undersøgelsen viser også, at hver femte dansker (21 pct.) i gennemsnit oplever en forringelse af batteriets levetid allerede efter 12 måneder, mens det er tilfældet for 25 pct. af danskerne efter to år. 

Den nye OnePlus 11 5G er udviklet til at kunne klare op til 1.600 opladningscyklusser, hvilket svarer til fire års daglig opladning, før batteriet falder til 80 pct. Det er muligt takket være den innovative Battery Health Engine-funktion, der med to vigtige teknologier er designet til at forlænge batterilevetiden for OnePlus 11 5G. 

“Vi ser, at over halvdelen af danskerne (56 pct.) opgraderer deres telefon hvert andet til tredje år blandt andet på grund af forringet batteri og ydelse. Med vores nyeste flagskibsprodukt får forbrugerne en smartphone, som de kan bruge i meget længere tid, og som derfor ikke skal udskiftes lige så ofte,” siger Marie Dam Feldborg, nordisk marketingdirektør i OnePlus, og tilføjer:

“Efter fire år er batteriet stadig fuldt funktionsdygtigt, og telefonen er fortsat sikker at bruge, da vi garanterer 4 års software og 5 års sikkerhedsopdateringer. Vi er stolte af, at OnePlus 11 5G har opnået TÜV Rheinland-certificeringen for Safe Charging and Usage, der er et kvalitetsstempel for forbrugerne og afspejler OnePlus’ mission om at tilbyde forbrugerne den nyeste teknologi.

Fuld opladning på 25 minutter   

På tværs af alder er danskerne hyppige brugere af en smartphone-oplader. Næsten syv ud af ti (67 pct.) angiver, at de oplader deres smartphone dagligt, mens 16 pct. oplader op til flere gange om dagen. Især de unge mellem 18-24 år er storforbrugere af opladeren, hvor hver fjerde (24 pct.) oplader deres smartphone med kun få timers mellemrum. 

Med OnePlus 11 5G’s opgraderede batterilevetid og fire års softwareopdateringer får brugerne en  smartphone, der for de fleste kun behøver en daglig opladning, hvor batteriet oplades fra 1 pct. til 100 pct. på kun 25 minutter. 

Danskerne vægter funktionalitet over nyeste model

Undersøgelsen viser også, at kun 13 pct. af danskerne peger på nedsat hastighed for apps som den afgørende faktor for at udskifte deres smartphone. For 12 pct. er det ønsket om at have den nyeste model, mens smartphonen for kun én ud af ti (10 pct.) udskiftes, hvis det ikke er muligt at downloade den nyeste sikkerhedsopdatering.

Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med OnePoll Global i februar 2023.

About Anders Buhl 971 Articles
Anders Buhl er manden bag Tech Til Alle. Anders har en baggrund i kommunikation og har derudover tidligere arbejdet med Apple-produkter. Han har en stor interesse inden for mange områder af teknologi og har skrevet om tech og forbrugerelektronik i mange år.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.