Samsung er det første firma, der kommer til at drage fordel af Cornings nye kamerabeskyttende Gorilla Glass.
Samsung kommer snart til at nyde fordelene ved opgraderet kamerahardware, noget der skal hjælpe med at beskytte kameraet uden, at gå på kompromis med kvaliteten.
Skaberne af det superstærke Gorilla Glass har annonceret to nye glastyper med DX og DX+ -teknologi: glas designet til at dække kameralinser og øge den samlede kvalitet af dine billeder. Og fremtidige Samsung-telefoner vil være de første til at bruge glasset.
Læs også: Bedste Samsung-telefoner lige nu
Teknisk set er DX et kompositmateriale (et sammensat materiale), ikke egentligt glas, og det har faktisk været i brug siden 2018. Selve kompositten er et tyndt lag fremstillet ved at smelte glas med forskellige belægninger. Belægninger, der gør glasset mere holdbart og tilføjer antireflekterende egenskaber.
Dette er dog første gang det bruges til smartphone-kameraer. Det krævede en masse meget specifikke forbedringer, hvis mål var at gøre glasset lige så holdbart som safir uden at begrænse den mængde lys, der kan komme igennem.
Normalt har disse former for forbedringer en skadelig virkning i forhold til lys, hvilket ikke er godt. Når alt kommer til alt, jo mindre lys, der når linsen, jo dårligere ser fotos ud. Men ifølge Corning betyder det, at det nye glas ikke kun er mere holdbart og ridses mindre, det fanger også 98% af lyset.
Samsung vil være det første firma, der bruger det nye kameraglas, selvom det ikke er helt klart, hvilke enheder der bliver de første til at bruge det. Det er måske kommet for sent til at forvente det på telefoner som Samsung Galaxy Z Fold 3 eller Galaxy Z Flip 3, som rygtes at komme på Samsung Unpacked den 11. august.
Timingen virker dog til at passe lidt bedre med Samsung Galaxy S22-serien, som forventes at ankomme i begyndelsen af 2022.
Selve glasset gør i sig selv ikke meget for at forbedre kvaliteten af dine fotos. At få ridser på kameralinsen vil dog ende med at påvirke dine billeder negativt, og jo flere der kommer, jo værre bliver det. Alt, hvad der kan gøres for at beskytte linserne, især nu hvor der er så mange, skal gøres.
Be the first to comment