Udgivelsesdatoen for iPhone 13 ser ud til at komme nærmere, nu når vi kommer tættere på den rygtede Apple-begivenhed, og en ny rapport har givet os en mulig dato med den store afsløring. Derudover ser det ud til, at en 1 TB lagerplads er en mulighed.
Ifølge analytikerfirmaet Wedbush, via 9to5Mac, så er iPhone 13-serien klar til at blive frigivet i den tredje uge i september. Det fremgår imidlertid ikke klart af denne rapport, om de taler om Apples begivenhed eller udgivelsesdatoen for selve telefonen.
Læs også: De bedste iPhones lige nu
Hvis Apple afholder sin iPhone 13-begivenhed den tredje uge i september, vil datoen nok blive d. 14. september. Forudbestillinger vil sandsynligvis begynde om fredagen, og den faktiske iPhone 13-udgivelsesdato (salgsdato) ville blive d. 24. september.
Endnu mere interessant er det at, Wedbush hævder, at “iPhone 13 har en 1 terabyte-lagringsmulighed, hvilket er dobbelt så højt som den højeste Pro-lagerkapacitet i dag (512 GB) og vil også omfatte en række forbedringer med Lidar på tværs af alle 13 modeller.”
Tidligere afviste et andet research-firma, Trendforce, rygtet omkring 1TB, og sagde, at iPhone 13-serien maksimalt ville være 512 GB. Så det er svært at sige, hvilket analysefirma der er korrekt på dette tidspunkt.
Wedbush fortsætter med at sige, at iPhone 13-efterspørgslen vil være det samme eller lidt højere end iPhone 12. Derudover forudsiger de i forsyningskæden, at produktionsmængden vil ligge i området 90 til 100 millioner, hvilket er langt over de 80 millioner enheder fra sidste år.
iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max ser dog mere spændende ud baseret på de rygter og leaks, vi har set hidtil, da det forventes at de kommer med en 120Hz opdateringshastighed, en altid tændt skærm og meget forbedret ultrabredt kamera med autofokus.
Hvad angår 1TB-muligheden, vil vi være meget nysgerrige efter at se, hvor meget Apple vil tage for den, men indtil videre antager vi, at det kun er iPhone 13 Pro, der får den mulighed.
Be the first to comment