I 93 procent af alle danske husholdninger findes smartphones, hvoraf en del er blevet defekte og er blevet glemt i en skuffe. En global undersøgelse fra Swappie viser, at næsten halvdelen (46 procent) af de danske respondenter ikke er klar over, at de kan tjene penge på deres ødelagte smartphones. Denne manglende oplysning har en negativ indvirkning på miljøet, da 85 til 95 procent af al CO2-udledning forbundet med smartphones kommer fra selve produktionsprocessen.
Smartphones er blevet en almindelig genstand i de fleste danske husholdninger. Ifølge Danmarks Statistik ejer 93 procent af alle husstande mindst én smartphone. Men der er en ulempe ved denne teknologiske udbredelse, nemlig at brugte og defekte telefoner ofte bliver liggende ubrugte i skufferne. Dette er en overset økonomisk mulighed for brugerne og har også negative konsekvenser for klimaet.
Læs vores anmeldelse af Swappies genbrugte iPhone 12 Pro
”Danmark er så langt fremme ift. teknologi, og smartphones er blevet en indgroet del af vores kultur. Omfanget er nået et punkt, hvor mange ikke ved, hvad de skal gøre med deres ødelagte telefoner. Rigtig mange ved fx ikke, at de kan sælge deres brugte og ødelagte smartphones, da de indeholder vigtige metaller, og at der faktisk er et unikt marked for istandsættelse af disse enheder,” siger Swappies Marketing Manager, Jeppe Olsen.
En indirekte klimasynder eller guldmine
Ifølge en undersøgelse foretaget af Kantar for Swappie viser det sig, at næsten halvdelen af de adspurgte forbrugere fortsætter med at gemme gammel teknologi, selvom der er en stigende interesse i at sælge og renovere smartphones.
Mere end halvdelen af de adspurgte (58 procent), der ejer en gammel iPhone, som ikke nødvendigvis er ødelagt, ønsker at beholde enheden som en reserve-telefon, hvilket i sig selv er forståeligt. Problemet opstår, når de defekte smartphones aldrig bliver repareret og blot samler støv i skufferne derhjemme, hvorefter forbrugerne køber helt nye smartphones. Dette skyldes, at den største del af CO2-udledningen, der er forbundet med smartphones, opstår under produktionsfasen.
Hver fjerde synes, det er for besværligt
Desuden finder mere end hver fjerde respondent (25 procent) det besværligt at sælge deres gamle enheder. Af dem, der faktisk sælger deres gamle enheder, foretrækker 44 procent at sælge dem til en anden forbruger via en markedsplatform som DBA eller Facebook, mens 32 procent sælger til en ven eller familiemedlem. 30 procent sælger til en elektronik- eller detailbutik, og 11 procent overvejer at sælge deres gamle smartphone til en onlinebutik.
For at gøre processen mindre besværlig er Swappie begyndt at indføre “telefonautomater,” hvor man kan sælge sin defekte iPhone uden bekymring for levering.
“I Finland har vi haft succes med vores telefonautomater. Dét at sende en smartphone kan være en barriere for mange mennesker. Automaterne har gjort det muligt at sælge en smartphone uden at skulle bekymre sig om at miste pakken eller andre leveringsproblemer. Derfor oplevede vi, at finnerne med automaterne blev opmuntret til at sætte deres gamle smartphones i omløb mere flittigt end før,” udtaler Jeppe Olsen.
Dette initiativ er ved at blive implementeret i Sverige, og forhåbningen er, at det også kan blive en realitet i Danmark.
Be the first to comment