Apples smart assistent er ikke længere med en kvindestemme som den eneste mulighed. Fra og med iOS 14.5 kan du vælge mellem et par helt nye stemmeindstillinger.
Den overordnede lyd fra Apples digitale assistent, Siri, har mere eller mindre været den samme, siden den debuterede sammen med iPhone 4S for næsten et årti siden. (Det er svært at tro, det er så længe siden, ikke?) Men det ændrede sig tidligere i år, da Apple udgav iOS 14.5 og iPadOS 14.5, og tilføjede to nye stemmer og så er standardindstillingen heller ikke længere en kvindelig stemme, når du konfigurerer din ny Apple-enhed.
Alle fire stemmer lyder fantastisk og tilføjer mere personlighed til dine interaktioner med den virtuelle person, der er inde i din iPhone, iPad eller Apple Watch. Endnu vigtigere er, at det er en velkommen pause fra den almindelige Siri-stemme, da det er dejligt med lidt variation engang imellem.
Læs også: iOS 15 understøttede iPhones, udgivelsesdato, og nye iPhone-funktioner
Læs også: Bedste iPhones i 2021
Det er let at skifte stemme, du skal bare vide, hvor du skal kigge. Når du har gennemgået de nye muligheder og foretaget dit valg, synkroniseres stemmen automatisk til alle dine Apple-enheder.
Hvor finder du Siris nye stemmer til iPhone og iPad
Ifølge Apple bliver du første gang du starter en ny enhed spurgt, hvilken stemme du vil have Siri til at bruge. Det er første gang Apple ikke bruger en kvindelig stemme som standard til sin digitale assistent. Hvis du ikke planlægger at få en ny iPhone foreløbig, men du gerne vil ændre Siris stemme efter installationen af iOS 14.5, så er det her, du kan finde muligheden.
Åbn appen Indstillinger, og gå derefter til Siri & Søgning> Siri stemme. Under sektionen Stemme finder du fire forskellige muligheder. Stemme 2 og Stemme 3 er nye, men for mig lyder alle fire mere naturlige og realistiske.
Tryk på hver stemme for at høre en forhåndsvisning. For at skifte til en ny stemme kræver det, at din iPhone eller iPad henter de nødvendige filer for at foretage skiftet. Du vil se downloading… med en indlæser animation på hver stemme, når du vælger den. Når download er afsluttet, kan din enhed begynde at bruge stemmen.
De nye stemmer er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk, men jeg vil næsten tro, at Apple arbejder på at tilføje flere sprog. Apple nævnte ikke noget om flere sprog i iOS 15, som i øjeblikket er tilgængelig for udviklere i beta-version. Det lanceres officielt senere på året, men ligesom med den oprindelige Siri-stemme, så gik der også lidt tid før der kom en dansk udgave.
Be the first to comment