Det tog Apple fire år efter den originale iPhone SE udkom at producere en efterfølger. Vi behøvede ikke vente nær så længe denne gang. Det er bare to år siden den nuværende iPhone SE debuterede, og nu kommer Apple med iPhone SE (2022).
Kendt som iPhone SE 3 op til udgivelsen, ser det ikke ud til, der kommer et væld af ændringer på den seneste billige iPhone, men dem, der er, er ret interessante. Apple udstyrer iPhone SE (2022) med en ny processor, der nu tilbyder 5G-kompatibilitet og muliggør forbedrede fotofunktioner. Samtidig er der dog nogle spøjse mangler på Apples seneste iPhone SE.
Skal du have fat i den nye telefon, når iPhone SE-forudbestillinger går i gang denne fredag (11. marts), eller når telefonen kommer i butikken den 18. marts? iPhone SE har en ret loyal fanbase, og denne nye version kommer med en række tiltalende funktioner, der retfærdiggør en opgradering. På den anden side er der også nogle ret klare røde flag, der gør, at man også kunne springe over.
Her er et nærmere kig på de fem grunde til, at du bør opgradere til iPhone SE (2022) og tre grunde til, hvorfor du måske skulle springe denne version over og måske bør vente på, at iPhone 14 udkommer til efteråret.
iPhone SE (2022): Grunde til at købe
A15 Bionic giver dig iPhone 13 ydeevne
Apple har holdt fast i hvad de tidligere har gjort med nye iPhone SE-udgivelser, hvor de bruger det chipsæt, der var i den foregående flagskibs-telefon.
I tilfældet med iPhone SE (2022), betyder det, at det bliver A15 Bionic, der debuterede med iPhone 13-serien. Det er gode nyheder, hvis du sætter pris på ydeevne. A15 Bionic er den bedst ydende mobile chip, vi har set på en smartphone, og du kan nu få det i en enhed til 3.699 kr.
For at sige det på en anden måde, kan du nu købe den billigste iPhone og have en telefon, der kan håndtere opgaver hurtigere end Samsungs Galaxy S22 Ultra, i det mindste baseret på A15 Bionic-benchmarks, da vi testede chipsættet på iPhone 13-modellerne. Og hvis det er tilfældet, kommer iPhone SE (2022) til at vælte de billige Android-telefoner i sin prisklasse bag over.
Bedre kamerakvalitet
A15 Bionic-chippen gør mere end blot at give iPhone SE et løft, når du kører krævende spil eller skifter mellem apps. Den driver også Apples overlegne computerfotografering. Og det er gode nyheder, da Apple har holdt fast med et enkelt 12MP-kamera på bagsiden af iPhone SE.
Du får ikke den slags fotos, som iPhone 13 Pro Max og dens tredobbelte linser kan producere – der er heller ingen filmisk tilstand til at flytte fokus i videoer på iPhone SE (2022) – men den nye iPhone SE burde kunne gøre det godt mod de bedste kameratelefoner i den billigere prisklasse. Takket være A15 Bionic kan iPhone SE understøtte funktioner som Deep Fusion, som bruger flere eksponeringer til at trække mere lys og farve ind, samt Smart HDR 4 for at sikre, at ansigtet får den rigtige eksponering i vanskeligt lys.
Vi vil se, om iPhone SE (2022) kan vælte Pixel 5a af pinden som den bedste billige kameratelefon, men Apple virker bestemt overbevist om sin nye telefons fotografiske muligheder.
Længere batterilevetid
Når vi taler om løfter, som Apple gav under lanceringen af iPhone SE (2022), undgik det ikke vores opmærksomhed, at virksomheden nævnte forbedret batterilevetid. Det er godt, fordi batterilevetiden var en af vores få skuffelser med den tidligere iPhone SE.
Apple har en god track record på dette område, efter at have øget batterilevetiden på iPhone 13 fra nogle skuffende resultater med tre af de fire iPhone 12-modeller. Derefter øgede Apple batteristørrelsen til iPhone 13. Denne gang siger apple, at de regner med interne designopdateringer samt A15 Bionics strømstyringsfunktioner for at hjælpe iPhone SE (2022) med at komme igennem dagen på én opladning.
5G-forbindelse
Før den nye iPhone SEs ankomst, hvis du ville have en 5G-telefon fra Apple, skulle du betale mindst 4.500 kr. – og det gav dig kun en ældre iPhone 12 mini. En 5G-klar iPhone, der også kunne prale af mere opdaterede specifikationer, krævede, at du skulle betale 5.500 kr. for en iPhone 13 mini.
iPhone SE er stadig billigere end Pixel 5a
Ja, vi ville have ønsket, at Apple holdt sig til den samme pris, som den sidste iPhone SE havde. Men taget i betragtning af den nye processor og 5G-modem er en lille prisstigning på ikke den værste nyhed, vi har hørt.
Mere markant betyder den nye pris, at iPhone SE (2022) stadig er billigere end Googles Pixel 5a, som i øjeblikket er den bedste billige 5G-telefon. Den billige Pixel har andre gode ting, ikke mindst to kameraer på bagsiden af Google-telefonen. Men iPhone SE’s overlegne processor burde give Pixel 5a kamp til stregen.
iPhone SE (2022): Grunde til at springe over
Hvor er nattilstanden?
Du ved sikkert, at den eksisterende iPhone SE manglede en nattilstand, da det var en af de funktioner vi savnede mest. På det tidspunkt gav det lidt mening – Nattilstand var en relativt ny funktion, da iPhone SE (2020) kom ud, og ved at udlade den fra telefonen, så lod Apple skelne mellem deres flagskibe og deres billigere mulighed.
Men i de efterfølgende to år har andre billigere telefoner fået lignende funktioner – Pixel 5a er et godt eksempel. Man skulle tro, at Apple ville følge trop med iPhone SE (2022), især taget i betragtning af, at telefonen har mere end nok processorkraft, men nattilstand nåede endnu en gang ikke i mål hos SE.
Vi kan ikke rigtig finde en grund til, hvorfor der ikke er nogen nattilstand på iPhone SE, bortset fra at Apple stadig ønsker, at der skal være en forskel på telefonen og deres andre muligheder. Hvis det er tilfældet, er det lykkedes for Apple, selvom det ikke nødvendigvis er noget, som telefonproducenten ønsker at offentliggøre.
Der er heller ingen mmWave 5G-understøttelse
Når vi siger, at iPhone SE (2022) understøtter 5G, bør vi tilføje en stjerne til den påstand. Ja, du vil være i stand til at oprette forbindelse til de fleste 5G-netværk, dog ikke dem, der er afhængige af mmWave-baseret 5G. Apples nye telefon har ikke båndvidden til at understøtte den del af netværksstandarden.
Det er umiddelbart ikke så stor en ting, som du måske forestiller dig. I Danmark er mmWave 5G ikke særlig udbredt endnu, men netværket bliver ligeså langsomt opgraderet til den nye teknologi, og iPhone SE (2022) vil dermed ikke kunne drage fordel af de super hurtige hastigheder.
Det samme gamle design
Da Apple begyndte at snakke fint og flot om designet af iPhone SE (2022) under lanceringen, som var det noget helt nyt, kunne vi ikke andet end at smile lidt. Selvom telefonen bestemt er funktionel – og vi kan lide Touch ID fingeraftrykssensorer lige så meget som så mange andre, så har den ikke ligefrem et banebrydende udseende. Faktisk er det det samme design, som Apple brugte til iPhone SE (2020) – et iPhone 8-inspireret look med tykke rammer øverst og nederst på skærmen.
Der er ingen tvivl om, at nogle mennesker sætter pris på små telefoner. Men iPhone 13 mini beviste, at du kan have et kompakt design, mens du stadig har en skærm, der strækker sig fra den ene ende af telefonen til den anden, på trods af Apples synbare hak. Igen ønskede Apple nok at beholde et unikt udseende til sine flagskibstelefoner, men behøves de at beholde et design, der føltes gammel, da iPhone 8 debuterede for fem år siden?
Hvis du vil have en perfekt funktionel telefon, er der ikke noget galt med iPhone SE (2022). Men hvis du vil have din telefon skal imponere andre mennesker, skal du måske se andre steder.
Læs også: Bedste telefoner lige nu
Be the first to comment