iPhone 13 farver – her er hvad rygterne siger

Billede kredit: EverythingApplePro

Forvent, at iPhone 13-farverne vil få nogle ændringer fra iPhone 12-serien.

Af alle potentielle features til nye iPhones er der få ting, der tiltrækker så meget opmærksomhed som de farver, Apple planlægger til deres fremtidige telefoner. Og det viser sig igen at være sandt med iPhone 13.

Man kan godt forstå fascinationen – mens ventede funktioner som hurtigere opdaterende skærme og bedre kameraer betyder forbedringer til telefonen, er en iPhones farve det første, du ser, når du kigger på den nye telefon. Det er også det du kommer til at se på i al den tid, du har din iPhone. Så at vælge de rigtige iPhone-farver er en vigtig del af at skabe et godt førstehåndsindtryk for Apple.

Læs også: iPhone 13 anmeldelse
Læs også: Disse er de bedste telefoner lige nu
Læs også: iPhone 13 farver – her er alle de nye muligheder

Når det kommer til farve og iPhone 13, er vi stadig i de tidlige rygtefaser, selv med iPhone 13s efterårsudgivelse, der nærmer sig hver eneste dag. Vi har hørt en lille smule om potentielle nye farver, nogle rygter mere pålidelige end andre. Vi forventer at høre meget mere om potentielle farver, når lanceringsdatoen for iPhone 13 nærmer sig.

Det bør dog ikke forhindre os i at tage det, vi hidtil har hørt om iPhone 13-farverne, og kombinere det med, hvordan Apple håndterede tidligere iPhones og komme med nogle forudsigelser om, hvilke farver der er i vente for efterårets modeller. Her er vores bedste iPhone 13-farve gæt baseret på de seneste rygter om Apples nye telefoner.

iPhone 13 farver: Hvad vi hidtil har hørt

I modsætning til rygter om skærmen på iPhone 13 Pro-modellerne, det krympende hak på tværs af alle fire nye iPhones og A15-processoren, der sandsynligvis giver ydeevne til efterårets telefoner, har rygter om potentielle farver været få og langt imellem på dette tidspunkt. Der har dog stadig været noget, som er værd at have sin opmærksomhed på.

Billede kredit: EverythingApplePro

Space gray (grå) og graphite (grafit), der er blandt de mest brugte iPhone-farver, især for nyere Pro-modeller, kunne muligvis være på vej ud til efteråret, i hvert fald ifølge Max Weinbach, en velanset lækker og Filip Koroy fra EverythingApplePro. Weinbach har foreslået, at iPhone 13 Pro i stedet erstatter grafitfarven, der er inkluderet som en mulighed, iPhone 12 Pro-modellerne med et sort mat look. Tænk på en iPhone, der ser mere sort ud end grå med en mat finish.

Apple prøvede dette før med iPhone 7. Denne 2016-udgave inkluderede et sort mat design sammen med en mere blank sort. Den sidstnævnte farve var særligt modtagelig overfor ridser, hvilket sandsynligvis er grunden til, at den blev droppet til iPhone 8.

Weinbachs farvepåstande slutter ikke med den matte sort. Tilbage i marts hævdede han også, at Apple måske ville tilføje en bronze eller orange mulighed til iPhone 13 Pro-serien. Weinbach forsvarede den påstand ved at sige, at det bronze-orange udseende kun var en mulighed, Apple overvejede, og at det måske blev droppet, før Apple valgte de endelige iPhone 13 Pro-farver.

Billede kredit: AliArtist3D

Der er et sidste rygte om en potentiel iPhone 13-farve, selvom det ser ud til at have en tvivlsom kilde. Gengivelser af en lyserød iPhone 13 er dukket op og har bestemt fået folk til at tale om dette lyse nye look til Apples telefoner. Men kilden til rygtet – en online telefonbutik – ser ud til at have fået det fra et konceptdesign til iPhone 13 og ikke et læk, der kunne spores tilbage til Apple, så begynd ikke at tænke lyserødt endnu.

iPhone 13-farver: Et tilbageblik på de seneste modeller

I en verden, hvor vi bliver overvældet med rygter omkring alle aspekter af iPhone 13, er det en ret beskeden mængde indikationer, der er kommet om mulige farver. Men vi kan prøve at udvide dette på baggrund af hvad Apple tidligere gjort med hensyn til farvevalg på deres smartphones.

TelefonerFarver
iPhone 12,
iPhone 12 mini
Hvid, sort, blå, grøn, lilla, rød
iPhone 12 Pro,
iPhone 12 Pro Max
Grafit, sølv, guld, stillehavsblå
iPhone 11Hvid, sort, grøn, gul, lilla, rød
iPhone 11 Pro,
iPhone 11 Pro Max
Guld, grå, Sølv, Midnatgrøn
iPhone XRHvid, sort, blå, koral, gul, lilla, rød
iPhone XS,
iPhone XS Max
Guld, sølv, grå

Ser man på de sidste tre år med iPhone-udgivelser, kan man se nogle klare mønstre, når det kommer til farver.

-Standard- og mini-iPhone-modellerne vælger normalt lysere farver, mens tingene er mere neutrale og forretningsagtige for Pro-telefoner.
-Apple har tendens til at holde fast i nogen specifikke farver til standard- og mini-iPhones. Hvid, sort og rød er grundpillerne, mens grøn og lilla også er brugt en del.
-Der er generelt færre farvemuligheder hos iPhone Pro-modellerne – tre til fire. Og grafit, sølv og guld har tendens til at komme tilbage år efter år med en ubekendt-farve.

iPhone 13 farver: Vores forudsigelser

Når vi tager alt dette i betragtning, kan vi lave nogle kvalificerede gæt omkring, hvilke farver der er planlagt til iPhone 13. Disse kan ændres, da flere rygter om farver dukker op som tiden går.

Lad os antage, at iPhone 13 og iPhone 13 mini har det samme antal farver som iPhone 12, iPhone 11 og iPhone XR. Lad os også antage, at hvid, sort og rød ikke bliver en del af farve-sortimentet. Efter alt hypen, som Apple skabte med at introducere en lilla iPhone 12-model i foråret, ville vi antage, at farven også kommer med de nye iPhones til efteråret.

Det efterlader blå og grøn som iPhone 12-farver, der potentielt er på vej ud. Du kan regne med, at Apple vil ændre mindst en af disse farver til iPhone 13 bare for at opfriske tingene. Hvis det var mig, ville jeg vælge blå, men indtil vi hører mere fra rygtemøllen, lad os foreløbigt stole på, at den lyserøde farve erstatter enten blå eller grøn, trods der ikke er meget information om det på dette tidspunkt. Vi ville ikke være overraskede, hvis Apple ville tage inspiration fra et konceptdesign af Ian Zeibo og producere en orange iPhone 13, der minder om iPhone XRs koral-farve.

Billede kredit: Ian Zelbo/Twitter

Hvis vi går til iPhone 13 Pro, lad os gå ud fra at den matte sort bliver en farvemulighed, og ikke kun fordi Weinbach har givet et tip om det, men fordi Apple også kommer med grå som en farve til noget tilbehør. Guld og sølv ser ud som veletablerede farver, mens den fjerde mulighed – i øjeblikket blå – ser ud til at blive ændret med hver iPhone-udgivelse. Vi tror, at bronzefarven tager dens sted hos iPhone 13 Pro.

iPhone 13-farver: Hvornår vi kender farverne

iPhone 13-farverne forbliver ukendte, indtil der er en Apple-leder, der står på scenen foran et kæmpe dias, og viser de nye muligheder til efteråret. Du kan dog forvente, at yderligere rygter lækkes i mellemtiden.

Efterhånden som produktionen er i gang, kan du forvente, at leakkere i Apples forsyningskæde teaser flere iPhone 13-detaljer, herunder de potentielle farver, som de nye modeller kommer med. Tilbehørsproducenter er notorisk snakkesalige, så i det øjeblik de får nogen antydning til, hvilke farver de skal planlægge efter, vil du læse om det online.

Med andre ord er der et par måneder til, inden iPhone 13-farverne bliver indlysende for alle. Men forvent flere tip i den mellemliggende periode.

Læs også: iOS 15 understøttede iPhones, udgivelsesdato, nye iPhone-funktioner

About Anders Buhl 975 Articles
Anders Buhl er manden bag Tech Til Alle. Anders har en baggrund i kommunikation og har derudover tidligere arbejdet med Apple-produkter. Han har en stor interesse inden for mange områder af teknologi og har skrevet om tech og forbrugerelektronik i mange år.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.