iPhone 13 anmeldelse: Alt hvad du behøver at vide

iphone 13 mini

IPhone 13 virker ikke speciel ny, når du ser den første gang. Men når du begynder at bruge den, indser man for alvor, at den leverer meget mere end et mindre notch.

Den nye iPhones skærm er lysere end forgængeren. Batteriets levetid er længere. Og Apple har forbedret et allerede fantastisk kamera med nye sensorer og beregningsfotografifunktioner, der får dig til at føle dig som en pro (selv på en ikke-Pro-telefon).

A15 Bionic, der driver iPhone 13, er igen den hurtigste chip på markedet. Men det handler mere om, hvad denne chip giver dig af muligheder. Dette inkluderer “cinematic”-tilstand, som tilføjer dybdeskarphed til dine videoer, mens den automatisk skifter fokus, og fotografiske stilarter der kan ændre udseendet af dine billeder.

Flere anmeldelser af iPhone 13

Læs også: iPhone 13 Pro Max Anmeldelse – Den bedste nye iPhone samlet set.
Læs også: iPhone 13 Pro anmeldelse – Fantastiske kameraer i kompakt design
Læs også: iPhone 13 mini anmeldelse – Lille telefon med fremragende ydelse

Den almindelige iPhone 13 har nogle mangler. Opladningen er stadig relativt langsom i forhold til nogle Android-telefoner. Og det er skuffende, at det kun er iPhone 13 Pro-modellerne, der får et 120Hz-display og telezoom. Men baseret på min oplevelse af iPhone 13 indtil videre, er den nye iPhone stadig en af de bedste telefoner til pengene.

Tjek vores iPhone 13 mini anmeldelse, hvis du vil have alle de samme funktioner fra iPhone 13 i et mindre design. Vil du have en 120Hz-skærm og telezoom? Så se vores anmeldelse af iPhone 13 Pro. Og vores iPhone 13 Pro Max anmeldelse er stedet at tage et kig, hvis du vil have den største skærm.

iPhone 13 anmeldelse: Pris og opbevaring

iPhone 13 er tilgængelig nu og starter ved 7.000 kr. for 128 GB lagerplads (op fra sølle 64 GB på iPhone 12), og det går op til 7.900 kr. for 256 GB og 9.700 kr. for 512 GB.

iPhone 13 anmeldelse: Design og farver

Der er to primære designændringer ved iPhone 13. For det første er kameraerne på bagsiden nu arrangeret diagonalt i stedet for lodret.

For det andet – og endnu vigtigere – er notched nu 20% mindre, mens det stadig leverer det samme fantastiske TrueDepth-kamerasystem og Face ID, som du har været vant til, siden iPhone X indførte denne funktion for fire år siden.

Det mindre notch gør ikke den store forskel i den daglige brug med iPhone 13. Når man ser videoer i liggende tilstand med fuld skærm, fandt jeg hverken den forrige eller nuværende forstyrrende for oplevelsen.

Knappernes placering er en smule anderledes på iPhone 13 i forhold til iPhone 12. Tænd/sluk-knappen er lavere på højre side, og det samme når det kommer til ringe- og lydstyrkeknapperne på venstre side.

Derudover tilbyder iPhone 13 den samme hårde CeramicShield-skærm foran, slidstærkt glas bagpå og flade kanter. Og du får den samme IP68 vandafvisnings-klassificering som før. Desværre tilbyder iPhone 13 ikke Touch ID, en opgradering mange af os ville have værdsat. Jeg havde ikke nødvendigvis brug for en sensor i displayet, som mange Android-telefoner nu understøtter. En Touch ID-sensor indlejret i tænd/sluk-knappen som på iPad mini 6 ville have været fint.

IPhone 13 kommer i fem farver, herunder lyserød, blå, midnight, starlight og (Product) Red. Jeg testede den blå model, som har en interessant nuance uden at være for skarp. Og jeg fortsætter med at sætte pris på aluminiumsrammen, som Apple inkluderer i deres standard iPhones.

iPhone 13 anmeldelse: Display

Desværre kan iPhone 13 ikke prale af den adaptive 120Hz opdateringshastighed, der er på iPhone 13 Pro, men det er stadig en fantastisk OLED-skærm. Denne Super Retina XDR-skærm er nu 28% lysere end iPhone 12. Den er også vurderet til 800 nits, sammenlignet med 600 nits for sidste års telefon.

Efter hvad jeg har set, vil jeg ikke sige, at lysstyrkeforskellen er dramatisk, men det kan hjælpe, når du prøver at se iPhone 13’s skærm i direkte sollys.

I test havde iPhone 13 i gennemsnit 795 nit lysstyrke sammenlignet med 569 nit på iPhone 12 og 702 nit på Galaxy S21. IPhone 13 registrerede også 78,1% af DCI-P3-farveskalaen og 110,2% af sRGG-farveskalaen, hvor højere tal er det bedste. IPhone 12 ramte 81,1 og 114,5 og Galaxy S21 77,4 og 109,2.

IPhone 13-skærmens farvenøjagtighed er også fantastisk, da den opnåede en Delta-E-score på 0,26 (lavere er det bedste.) Sammenlignet med 0,29 for både Galaxy S21 og iPhone 12.

iPhone 13 anmeldelse: Kamera

Der er meget mere til iPhone 13-kameraerne end bare et nyt diagonalt opsætning af linserne. Det brede kamera indsamler nu 47% mere lys end iPhone 12 takket være et større kamera med 1,7 μm pixels.

Et andet plus er, at det ultravide kamera nu kan indfange fire gange mere end før, og dets nyere sensor leverer bedre ydeevne i svagt lys og med færre urenheder.

Hvis du ikke er fan af iPhone’s normale farvepalette – eller bare ville have mere kontrol over dine fotos – vil du sætte pris på funktionen “Photographic Styles”. I Kamera-appen kan du skifte mellem flere stilarter, herunder standard, livlig, rig kontrast, varm og kølig.

Jeg prøvede funktionen med nogle portrætbilleder, og var imponeret over forskellen mellem stilarterne. For eksempel fik tilstanden “rig kontrast” billedet til at se mindre uklart ud, mens den “livlige” tilstand fik planter i baggrunden til at se godt ud sammen. Det er ikke så let bare at skifte denne tilstand, da du skal trykke på en indstilling og derefter vælge den stil, du vil have, men jeg kan godt lide, at man kan tilpasse sine egne stilarter.

I mange situationer var iPhone 13 på niveau med iPhone 12, men jeg bemærkede dog en markant forbedring når det kom til nattilstanden. Her fangede iPhone 13 farverne langt bedre end iPhone 12.

iPhone 13 anmeldelse: Video

IPhone 13 kan nærmest få dig til at føle som en instruktør, mens du optager videoer. Og det er takket være den nye funktion kaldet “Cinematic mode”. Denne effekt bringer dybdeskarphed til dine optagelser og ændrer automatisk fokus til forskellige motiver afhængigt af hvad der sker på videooptagelsen, f.eks. hvis en person drejer hovedet for at tale med en anden person. Du behøver ikke at løfte en finger, og det fungerer (næsten) som magi.

Den overordnede videokvalitet fra iPhone 13 er fantastisk, med forbedret støjreduktion, bedre dynamisk rækkevide og forbedret semantisk gengivelse, der kan identificere hud, ansigter, himlen og mere.

iPhone 13 anmeldelse: Ydeevne og A15 Bionic

A15 Bionic kommer ikke med dramatiske præstationsændringer i forhold til A14 Bionic, der driver iPhone 12, men det behøvede den heller ikke for at forblive den hurtigste chip på markedet. Som med A14 Bionic tilbyder A15 en 6-core CPU og 4-core GPU, men der er nu en 16-core Neural Engine til maskinlæring og AI, op fra 8 kerner på det tidligere chipsæt.

Apple siger, at iPhone 13s CPU er op til 50% hurtigere end konkurrenterne. Inden vi nævner benchmarks, er det også vigtigt at komme ind på, hvor hurtig denne telefon føles i daglig brug.

I et spil som Genshin Impact – et open-world adventure kampspil – føltes animationerne og effekterne, hvor man bl.a. udforsker landskaber og kæmper mod fjender på niveau med en spilkonsol. Jeg var også imponeret over Seek-appen, som øjeblikkeligt identificerede planterne, da jeg pegede kameraet på dem.

På Geekbench 5, der måler den samlede ydelse, scorede iPhone 13 henholdsvis 4.129 og 1.684. Det er betydeligt bedre end de 3.859/1.593, der blev leveret af iPhone 12, og væsentlig over Galaxy S21’s score på 3.302/1.048.

IPhone 13’s grafikydelse imponerer også. På benchmarket 3DMark Wild Life ramte den nye iPhone 55,9 billeder i sekundet. Det er bare en smule højere end iPhone 12 (51 fps), men Galaxy S21 Ultra mønstrede kun 33 fps.

iPhone 13 anmeldelse: Batterilevetid og opladning

Apple siger, at iPhone 13 holder op til 1,5 timer længere end iPhone 12 takket være et større batteri, mere effektiv skærm og A15 Bionic-chippen. Men vores test viste endnu bedre resultater.

I vores batteritest, der indebærer kontinuerlig websurfing over 5G ved 150 nit skærmlysstyrke over mobilnettet, holdt iPhone 13 i 10 timer og 33 minutter. Det er mere end 2 timer længere end de 8:25 som iPhone 12 endte med. Det bedste resultat, vi så fra Galaxy S21, var 9:53.

Desværre tilbyder iPhone 13 de samme opladningshastigheder som før. Den nye iPhone fik 51% kapacitet på 30 minutter med Apples 20W oplader. Andre telefoner er meget hurtigere til at oplade, såsom OnePlus 9 Pro.

IPhone’s 15W MagSafe-oplader er lidt langsommere, men nogle synes måske, at den er mere praktisk, fordi den er magnetisk og ikke involverer Apples Lighting port.

iPhone 13 anmeldelse: Samlet bedømmelse

IPhone 13 forbedrer det, der allerede var den bedste iPhone for de fleste mennesker, ved at introducere en masse velkomne forbedringer. Jeg kan især godt lide den længere batterilevetid, da iPhone 12’s var en smule skuffende, selv for en 5G-telefon. Jeg vil ikke anbefale, at iPhone 12-ejere opgraderer til den nye iPhone, men iPhone 13 er det værd, hvis du ejer en iPhone 11 eller ældre enhed.

Jeg tror ikke, at mange mennesker vil bekymre sig om det mindre notch. Det, der virkelig skiller sig ud på iPhone 13, er kameraet. Ydelsen ved svagt lys er endnu bedre nu, og beregningsfotografifunktioner som filmisk tilstand og fotografiske stilarter tager A15 Bionics til nye højder.

Det var også på tide at Apple fordoblede startlagerpladsen til 128 GB, og det sætter den nye iPhone på niveau med Android-flagskibene. Jeg vil gerne se Apple tilbyde hurtigere opladning næste gang – om det er via USB-C eller MagSafe er sådan set lige meget – samt en 120Hz-skærm.

  • Lysere skærm
  • Fantastiske kameraer
  • Overbevisende “cinematic”-tilstand
  • Bedste ydeevne i sin prisklasse
  • God batterilevetid
  • Mangler 120Hz display
  • Langsommere opladning end konkurrenterne
  • “cinematic”-tilstand er begrænset til 1080p
About Anders Buhl 977 Articles
Anders Buhl er manden bag Tech Til Alle. Anders har en baggrund i kommunikation og har derudover tidligere arbejdet med Apple-produkter. Han har en stor interesse inden for mange områder af teknologi og har skrevet om tech og forbrugerelektronik i mange år.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.